Nye afgifter på elbiler

elbil

I mange år har man fra den danske stats side opmuntret borgerne til at investere i miljørigtige køretøjer såsom elbiler, men så snart der endelig kommer billige og gode elbiler på markedet, så indføres der alligevel nye afgifter på elbiler, så derfor bliver elbilens succes minimal i Danmark, selvom for eksempel luksusbilen Tesla har opnået stor salgssucces både i Danmark, Norge og rundt omkring i verden.

 

Fænomenet Tesla

Elbiler har været produceret uden den store succes i årevis, men bilmærket Tesla har på få år skabt en stor markedsandel indenfor elbiler, idet man dels har udviklet et ekstremt langtidsholdbart bilbatteri, og fordi man også leverer en stor luksuriøs bil med masser af plads og komfort. Da elbiler normalt har undgået den dyre afgift til staten på 180 %, så har det i flere tilfælde alligevel kunnet betale sig at købe en elbil i området 400.000-800.000 kr., da bilen er meget billig i drift, og dermed kan bilen hurtigt tjene sig ind igen over få år.

Den mest udbredte model er Tesla S med 416 hestekræfter til omkring 700.000 kr. Det er faktisk en fordel at få bilen leveret med så meget ekstraudstyr som muligt, da man jo også slipper for afgiften på ekstraudstyret, så for 12.000 kr. kan man faktisk få både stort panoramasoltag og komplet læderindtræk med i handlen. Der findes masser af ladestationer i Danmark og resten af Europa, og bilen kan typisk køre omkring 500 km mellem hver ladning.

 

De nye bilafgifter

Regeringen er blevet enig om, at elbiler over en femårig periode skal have indført bilafgifter, således afgiftsfritagelsen vil over de næste fem år dog gradvist blive udfaset, så elbiler fra 2020 betaler fuld afgift. Brintbiler være dog fortsat helt være afgiftsfritaget frem til 1. januar 2019. I 2016 starter man således med at indføre 20 % af den normale bilafgift, og hvert år vil man få pålagt yderlige 20 % i afgift på sin elbil, dermed må man forvente en væsentlig nedgang i salget af elbiler fremover, da de bliver meget dyre på grund af de nye afgifter.

Alligevel kan det stadigt betale sig at købe elbiler fremover, især hvis Teslas nye batteri bliver en succes. Manden bag Tesla, PayPal og andre kendte firmaer hedder Elon Musk, og han har allieret sig med danske forskere, så man har fremstillet et langtidsholdbart batteri beregnet både til elbiler men også til opsamling af energi til solcelleanlæg. Det dansk producerede batteri anvender lithium-ion-teknologi, mens amerikanske Teslas egne batterier er baseret på nikkel-mangan-koboltoxid.