Originale og uoriginale reservedele

Der har i årevis været meget forskellige holdninger fremme til både originale og uoriginale reservedele, og der findes ikke noget endegyldigt svar, men trods alt findes der en del tommelfingerregler på området, som gør brugerne bedre i stand til at vælge, hvornår man skal købe den ene eller den anden slags reservedel, såfremt behovet skulle opstå.

I dag findes der som regel både originale samt uoriginale reservedele til de fleste komponenter på bilmærkerne, så brugerne frit kan vælge mellem disse, og her kommer der gode råd til overvejelserne.

 

I tvivlstilfælde vælg originale reservedele

Generelt set er de originale reservedele ofte noget dyrere end de uoriginale, men til gengæld beholder man garantien på bilen, hvis man holder sig til originale dele, hvorimod man kan risikere at miste noget af garantien på bilen, såfremt man har anvendt uoriginale dele. I Fjernøsten er man specialister til at fremstille tro kopier af dyre specialreservedele, som jo kan kopieres for et langt lavere beløb. Men i mange tilfælde kan de uoriginale bildele ikke klare samme tolerancer og specifikationer, så derfor kan man i værste tilfælde risikere situationer, hvor bilen ikke reagerer hensigtsmæssigt, hvilket for eksempel bremsemæssigt kan være katastrofalt og medføre dødelig udgang.

Et par uoriginale bremseklodser er måske ikke fremstillet af samme slidstærke materiale som de originale bremseklodser, så derfor holder de måske ikke så længe, og derfor kan man nemmere overse problemet og pludselig erfare svigtende bremsere. Det samme gælder kileremme, dæk, bremseskiver og andre servedele på bilen, som måske kan købes for under halv pris i forhold til normalprisen på de originale dele. Såfremt holdbarheden og levetiden på de uoriginale dele er langt dårligere sammenlignet med de originale dele, så bør man altid vælge originalt udstyr, og hvis man er i tvivl, så bør man også vælge originale dele. Derfor vælger mange udelukkende originale dele på deres bil, idet man kun henvender sig hos den autoriserede autoforhandler, som naturligvis kun forhandler originalprodukterne.

 

Hvornår kan det betale sig at anvende uoriginale bildele?

Men alligevel findes der et stort marked for uoriginale autodele og tilbehør, og det gælder reelt på alle bilens dele såsom:

 

  • Motor
  • Generator
  • Dynamo
  • Batteri
  • Starter
  • Tændrør
  • Benzintank
  • Kobling
  • Gearkasse
  • Bremsere
  • Dæk
  • Fælge
  • Udstødning
  • Vinduesviskere
  • Ruder
  • Sæder
  • Kofangere
  • Skærme og andre karrosseridele

 

Såfremt prisforskellen er meget stor, og kvaliteten ser overbevisende ud, så kan man i mange tilfælde nemt blive lokket til at købe uoriginale dele på bilen, og især hvis der er tale om sekundære dele på bilen, da de primære dele er bilens stel, motor, gearkasse og kobling. Hvis der blot er tale om et nyt batteri til bilen eller nye dæk, så kan bilen jo sagtens anvende disse dele fremover, men husk først på, om du stadig har garanti på bilen. Hvis man har en ældre bil, som regelmæssigt går i stykker og skal have nye reservedele hvert år, så kan man også henvende sig hos et autoophug og købe brugte originale eller uoriginale reservedele.