Kategoriarkiv: Vedligeholdelse og pleje

Sådan holder din bil længere med den rette bilpleje

Visse personer gør ikke meget ud af rengøring og vedligeholdelse af deres bil, og denne form for sløseri koster dyrt i det lange løb. Ved at behandle sin bil med regelmæssig vedligeholdelse og jævnlig vask og rengøring, så vil bilens brugtbilsværdi stige betydeligt, og man kan derfor kunne køre i bilen i flere år, end hvis man blot har behandlet bilen som en brugsgenstand. Det koster lidt knofedt og små udgifter at holde sin bil flot og velkørende, men gevinsten vil kunne måles i mange tusinder kr. i form af en højere salgsværdi samt en længere levetid.

Disse former for bilpleje kan alle foretage

Visse former for vedligeholdelse og reparationer er det altid bedst at lade fagfolkene klare, da biler i dag er så avancerede, at det både kræver specialværktøj og specialviden at udskifte mange af bilens avancerede komponenter. Imidlertid kan man alligevel sagtens selv klare en del af de nødvendige reparationer og vedligeholdelse, som alle biler kommer ud for med tiden. Det er faktisk vigtigst at blot være opmærksom på bilens signaler og fejlmeddelelser, der i mange tilfælde vises digitalt på bilens instrumentbræt.

Det er også vigtigt at sørge for regelmæssige skift af olie samt filtre på bilen, da dette får motoren til at køre jævnt og optimalt, hvilket kan spare bilens ejer for unødvendige reparationer samt holde en god brændstoføkonomi. Bilen bliver også mere sikker at køre i, såfremt bremsere, dæk og pærer virker perfekt, og disse ting kan man altid selv kontrollere. Tjek også bilens dæktryk jævnligt, da et forkert dæktryk giver et dårligere vejgreb samt en dårligere brændstoføkonomi.

Det er vigtigt at forebygge rustangreb på bilens undervogn, så derfor bør man uanset fabriksgarantien mod gennemtæring altid give bilen en god undervognsbehandling hvert andet eller hvert tredje år, således vejsalt og lignende ikke kan forårsage fatale skader på bilens undervogn. Ridser og buler bør ligeledes behandles med enten lak eller voks, således disse steder heller ikke bliver modtagelige for rustangreb.

Sådan kan man rense kabinen

Alle biler vil med tiden få en karakteristisk duft, og ofte er der tale om tobak eller andre ubehagelige dufte, der ikke kan elimineres med at hænge et wunderbaum juletræ i forruden. Bilens værdi vil stige gevaldigt, hvis bilen virker ren og velduftende, da ildelugtende biler har en lav salgsværdi. Men hvordan fjerner man så dårlige lugte fra tobak, opkast, mad, hundehår og lignende fra bilens sæder og kabineindtræk?

Det er en god start at støvsuge og vaske bilen indvendigt, men den dårlige lugt vil stadig hænge fast i bilen, og en omgang vinylrens hjælper jo kun på at forskønne plastoverfladerne, så hvad gør man så? Man kan købe diverse bilshampoo og rensevæsker, der naturligvis kan få bugt med en del af problemerne, men hvis der stadig findes noget ildelugtende i bilen, så bør man overveje en ozonmaskine.

Denne maskine kan nemlig skabe ozon, og dette angriber eventuelle lugtkilder i bilen, og det ildelugtende vil nu blive nedbrudt. Man skal være forsigtig under processen, da ozon er giftigt og har en stærkt oxyderende evne, der normalt kun anvendes i industrielle processer.

Sammenligning af priser på bilforsikring

Mange bilister antager helt fejlagtigt, at priserne på en bilforsikring ligger på nogenlunde samme niveau, hvilket de faktisk ikke gør. Men ifølge mange analyser så betaler omkring 90 % af bilisterne alt for meget for deres bilforsikring. Disse oplysninger fremgår i et indslag på DR Nyhederne, hvor det også fremgår, at kun 4 % har fundet den mest optimale bilforsikring. Årsagen er sandsynligvis dovenskab og uvidenhed om, hvordan man sammenligner priser blandt forsikringsselskaberne. Der findes masser af gode sammenligningssider på nettet, hvor man ud fra enkelte parametre kan få en anelse om, hvilke selskaber der leverer mest forsikring til prisen. Analysen viser, at der på visse bilforsikringer kan være 2-3 gange højere pris mellem billigste og dyreste forsikringsselskab selvom betingelser og vilkår generelt er nogenlunde ens.

Find dit forsikringsselskab online

Som forbruger og bilist går det normalt ud på, at sikre sig en tilpas dækkende forsikring og få denne ydelse til en så lav pris som muligt. Generelt kan man gøre to ting til at starte med, idet man dels kan søge efter priser på nettet, hvor man får en onlinerabat, og så kan man også overflytte sine andre forsikringer til samme selskab, således man kan opnå en god samlerabat. Et eksempel på et velkendt forsikringsselskab er Codan, der er et af Danmarks største og ældste forsikringsselskaber. På Codans hjemmeside fremgår deres ydelser samt rabatordninger, og man kan endda indtaste disse oplysninger og få et helt konkret pristilbud på en bilforsikring:

  • Bilens nummerplade (eller bilmærke, alder, model og motorstørrelse).
  • Dit navn, alder og bopæl.
  • År uden anmeldte skader.
  • Antal anmeldte skader de seneste fem år.

Derfor varierer priserne på en bilforsikring

De enkelte forsikringsselskaber har faktisk nogenlunde ens betingelser og vilkår i deres forsikringer og herunder også deres bilforsikringer, idet man dog kan variere på størrelsen af selvrisikoen på kaskoforsikringen, da man opnår store rabatter, hvis man er villig til at acceptere en høj selvrisiko. På den måde vil forsikringsselskaberne nemlig kunne slippe for at udbetale erstatninger for mange småskader, der naturligvis udgør størstedelen af skaderne. Det vigtigste som bilist er jo, at hvis uheldet virkeligt er ude, hvor bilen bliver stjålet eller får en stor og dyr skade, så kommer forsikringsselskabet og klarer alle problemer og udgifter.

Hvis man selv har påkørt en lygtepæl eller kørt ind i garageporten, så kan man jo sikkert overkomme disse reparationer selv, hvis man derfor slipper væsentligt billigere i årlig præmie til forsikringsselskabet. Man kan også gøre et par ting selv, hvis man er interesseret i en lav præmie, idet man dels kan investere i en let bil med lille motorstørrelse, og så kan man generelt køre forsigtigt i hverdagen, således man hurtigt bliver elitebilist, da man derved automatisk rykker op i de billigste præmietrin, når man har kørt uden skader.

Det er endda en fordel at have haft bil i mange år, da man derved er rutineret i forsikringsselskaberne øjne, og også hvis man har en høj alder, der jo tyder på rutineret og erfaren bilist. Endelig vil man med en adresse på landet kunne opnå lavere priser end i storbyerne, da risikoen for skader er større derinde på grund af øget mængde trafik.

Sådan får du mest køretøj for pengene

Der findes masser af køretøjer i Danmark, og de anvendes både til erhvervsmæssig brug blandt firmaer og myndigheder, men også de fleste privatpersoner har anskaffet sig en bil, scooter eller motorcykel, så man kan komme omkring i lokalmiljøet, da man især med en bil kan klare de fleste transportopgaver såsom at komme til og fra jobbet, handle ind i indkøbscenteret, bringe børn til skole og andre arrangementer, ferieture og alle andre forefaldende transportopgaver.

Uanset hvilket køretøj man har anskaffet sig, så kan det bedst svare sig at holde det i god stand, så man derved får mindst mulige udgifter hvert eneste år til transport. Først og fremmest gælder det om at få sig et overblik over de samlede omkostninger på køretøjet.

 

Faste udgifter til køretøj

Uanset om man har bil eller andet køretøj, så vil det blive slidt hvert eneste år, og salgsværdien vil tilsvarende falde, så man må påregne udgifter hvert eneste år ikke blot på selve driften såsom brændstof, afgifter og forsikringer men også variable udgifter til værditab, handelsomkostninger, service, vedligeholdelse, rengøring og reparationer. Der gælder derfor flere generelle tommelfingerregler på området, som nemmere kan hjælpe personer til at tage det rigtige valg, når de skal købe nyt køretøj. Hvis man ikke vil snyde sig selv, så gælder det om at finde et passende køretøj, som er bedst til prisen.

Hvis man ofte har behov for at ændre sit køretøj til en anden model evt. på grund af skiftende transportopgaver i firmaet eller varierende jobs, så bør man måske overveje at lease bil, da man derved nemmere kan budgettere sine udgifter, som består af faste månedlige ydelser, idet man slipper for investeringen med tilhørende værditab samt variable udgifter til service og reparationer, og man er ofte kun bundet til kontrakten i 12 måneder, så det er nemt at skifte til en mere passende model.

 

Den billigste løsning

Såfremt man beholder samme køretøj over en længere årrække, så bliver de årlige udgifter minimeret, da bilen derved afskrives over mange år, så man hvert år kun har et beskedent værditab. Beregninger viser tydeligt, at kan man beholde samme bil i 10, 15 eller 20 år, så slipper man absolut billigst i udgift pr. år, så derfor bør man nøje gennemtænke sit transportbehov, så man måske burde investere i en universal bil f.eks. en SUV, der både kan transportere 7 passagerer eller flere, og sæderne kan normalt lægges ned, så der er masser af plads til bagage og gods. Man bør selvfølgelig afholde sig fra at købe en alt for stor og overdimensioneret bil, da den både vil være kostbar i anskaffelse, brændstof samt afgifter.

Hvis man kommer til at køre mindst 15.000 km årligt og heraf mange lange ture, så bør man overveje en dieselbil, hvorimod man på de korte ture bør vælge en benzinbil, da dieselbiler først er effektive og billige i drift, når motoren er ordentligt varmet op. Man får derved den billigste løsning, hvis man finder en passende bil, som har en økonomisk motor, og man sørger for, bilen regelmæssigt kommer til serviceeftersyn og får kontrolleret standen og skiftet olie mm. man bør vedligeholde sin bil hele tiden og give den rustbeskyttelse, så bilen nemmere kan klare det regelmæssige bilsyn i synshallen, så man kan have glæde af en velkørende bil i mange år fremover.