Sådan holder din bil længere med den rette bilpleje

Visse personer gør ikke meget ud af rengøring og vedligeholdelse af deres bil, og denne form for sløseri koster dyrt i det lange løb. Ved at behandle sin bil med regelmæssig vedligeholdelse og jævnlig vask og rengøring, så vil bilens brugtbilsværdi stige betydeligt, og man kan derfor kunne køre i bilen i flere år, end hvis man blot har behandlet bilen som en brugsgenstand. Det koster lidt knofedt og små udgifter at holde sin bil flot og velkørende, men gevinsten vil kunne måles i mange tusinder kr. i form af en højere salgsværdi samt en længere levetid.

Disse former for bilpleje kan alle foretage

Visse former for vedligeholdelse og reparationer er det altid bedst at lade fagfolkene klare, da biler i dag er så avancerede, at det både kræver specialværktøj og specialviden at udskifte mange af bilens avancerede komponenter. Imidlertid kan man alligevel sagtens selv klare en del af de nødvendige reparationer og vedligeholdelse, som alle biler kommer ud for med tiden. Det er faktisk vigtigst at blot være opmærksom på bilens signaler og fejlmeddelelser, der i mange tilfælde vises digitalt på bilens instrumentbræt.

Det er også vigtigt at sørge for regelmæssige skift af olie samt filtre på bilen, da dette får motoren til at køre jævnt og optimalt, hvilket kan spare bilens ejer for unødvendige reparationer samt holde en god brændstoføkonomi. Bilen bliver også mere sikker at køre i, såfremt bremsere, dæk og pærer virker perfekt, og disse ting kan man altid selv kontrollere. Tjek også bilens dæktryk jævnligt, da et forkert dæktryk giver et dårligere vejgreb samt en dårligere brændstoføkonomi.

Det er vigtigt at forebygge rustangreb på bilens undervogn, så derfor bør man uanset fabriksgarantien mod gennemtæring altid give bilen en god undervognsbehandling hvert andet eller hvert tredje år, således vejsalt og lignende ikke kan forårsage fatale skader på bilens undervogn. Ridser og buler bør ligeledes behandles med enten lak eller voks, således disse steder heller ikke bliver modtagelige for rustangreb.

Sådan kan man rense kabinen

Alle biler vil med tiden få en karakteristisk duft, og ofte er der tale om tobak eller andre ubehagelige dufte, der ikke kan elimineres med at hænge et wunderbaum juletræ i forruden. Bilens værdi vil stige gevaldigt, hvis bilen virker ren og velduftende, da ildelugtende biler har en lav salgsværdi. Men hvordan fjerner man så dårlige lugte fra tobak, opkast, mad, hundehår og lignende fra bilens sæder og kabineindtræk?

Det er en god start at støvsuge og vaske bilen indvendigt, men den dårlige lugt vil stadig hænge fast i bilen, og en omgang vinylrens hjælper jo kun på at forskønne plastoverfladerne, så hvad gør man så? Man kan købe diverse bilshampoo og rensevæsker, der naturligvis kan få bugt med en del af problemerne, men hvis der stadig findes noget ildelugtende i bilen, så bør man overveje en ozonmaskine.

Denne maskine kan nemlig skabe ozon, og dette angriber eventuelle lugtkilder i bilen, og det ildelugtende vil nu blive nedbrudt. Man skal være forsigtig under processen, da ozon er giftigt og har en stærkt oxyderende evne, der normalt kun anvendes i industrielle processer.